Hybenvej 3, Egense, 9280 Storvorde

Lækkert velpasset sommerhus i Egense!

Er du til hygge, natur, overkommelighed og kvalitet, så er sommerhuset her et særdeles godt bud!!!

Godt beliggende i Egense finder du denne herlighed på 69 velindrettede kvadratmeter, med bl.a. 3 gode og regulære soverum. Huset er placeret, så den 1.200 m2 store grund kommer til sin fulde ret. Der er god plads til at være kreativ med anlæg af have eller bare nyde græsset og de træer, der i forvejen står på grunden.

Når du træder indenfor, mødes man af en fin forgang/entré, hvor der er god plads til sko og jakker. Herfra adgang til nydeligt badeværelse med hvide klinker og gulvvarme. Flot skabsarrangement samt fin bruseniche. Fra gangen træder man ind i stuen, der er bygget i vinkel, og i åben forbindelse med køkkenet. I stuen/køkkenet finder man således køkken, spisekrog, samt stor spise- og opholdsstue. Køkkenet indeholder alt, hvad der hører en moderne hverdag til! Køkken/stue kan let opvarmes med brændeovnen, da den står placeret, så man får den bedste varmeudnyttelse – samtidig er der også installeret varmepumpe! I huset finder du 3 værelser, som udmærker sig ved IKKE at ligge op ad hinanden. Denne opdeling gør det muligt at have privatliv værelserne imellem. Fra stuen direkte udgang til hyggelig og rummelig flisebelagt terrasse med læhegn.

Sommerhuset er løbende renoveret, hvor der blandt andet er isat plastvinduer, vedligeholdelsesfrit udhæng – samt bærer præg af en generel kærlig hånd med løbende vedligeholdelse!

Et gennemgående træk for sommerhuset er HYGGE! Der er blandt andet synlige loftsbjælker i hele huset. Et godt lysindfald gør sommerhuset indbydende, selv på de grå dage! Stue, køkken og mellemgang er beklædt med nyere lyst og pænt laminatgulv. Alle værelser har lysegrå gulvtæpper. Bemærk, at husets indbo og inventar medfølger!

På grunden findes desuden 2 sammenbyggede redskabsrum/værksted i solid kvalitet samt gyngestativ, bålplads og sandkasse.

Når man bor i Egense, ligger mange glæder og oplevelser lige udenfor døren. Fra det hyggelige færgeleje, kan man sejle til Hals og besøge det kendte loppemarked. Mulbjergene byder på storslået natur. Kort køretur til en af Danmarks bedste badestrande. Fra sommerhuset finder vi lige om hjørnet den lokale købmand, som har åbent alle ugens dage! Større shopping-muligheder mv. kan findes i Aalborg, kun ca. 20 minutters kørsel hertil.

Tjek endelig også Visitaalborgs hjemmeside for at læse mere om den smukt anlagte sandstrand, Egense Strand:
http://www.visitaalborg.dk/egense-strand-gdk695657

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.